Generelle betingelser
1. Indledning
Disse betingelser gælder for din brug af GreenWash ApS (“GreenWash”) og GreenWashs online platform www.greenwash.nu (“Platformen”). Ved at bruge Platformen accepterer du at være bundet af disse betingelser, herunder GreenWashs politik for behandling af personoplysninger (Datapolitik) og cookie-politik samt til enhver tid øvrigt gældende retningslinjer (samlet kaldet “Betingelser”).
2. Ydelser
2.1. GreenWashs platform faciliterer en bookingfunktion, som gør det muligt at booke rengøring af din bil. Selve rengøringen (“Ydelser”) udføres af GreenWash egne medarbejdere.
2.2. Platformen indeholder og giver adgang til faktuelle oplysninger, som gør det muligt for GreenWash at facilitere kontakt mellem brugere af Platformen og GreenWash.
2.3. Standard Ydelser omfatter kun rengøring af biler, som er almindeligt brugsbeskidte. Er bilen mere end almindeligt brugsbeskidt kan der købes tillægsydelser.
3. Om at booke Ydelser via Platformen
3.1. Booking, koordinering og betaling af ydelser sker til enhver tid udelukkende via Platformen, Betalingsterminal eller MobilePay. Support er tilgængelig via Support eller e-mail på www.greenwash.nu eller info@greenwash.nu mandag-fredag: kl. 10.00-20.00, weekender/helligdage kl. 12.00-20.00
4. Kommunikation
4.1. GreenWash har ret til at kommunikere direkte til alle brugere af Platformen i forbindelse med levering af Ydelsen via e-mail, telefon, app-notifikationer, sociale medier og kommunikations-apps.
5. Fortrydelsesret
5.1. Ved din booking giver du dit udtrykkelige samtykke til, at GreenWash kan gå i gang med at levere Ydelsen, og at fortrydelsesfristen ophører, når Ydelsen er leveret. Hvis du fortryder, inden Ydelsen er færdigleveret (mens Ydelsen står på), er vi berettiget til at opkræve fuld betaling for det arbejde, der er forudbestilt ved booking.
5.2. Hvis du ønsker at fortryde din booking, skal du logge på din konto og annullere den, inden Ydelsen er leveret. Enhver annullering skal ske senest 24 timer inden det bestilte ankomsttidspunkt.
6. Afbestilling eller ændringer for booket aftale
6.1. Du kan ændre din aftale ved at kontakte os via e-mail (info@greenwash.nu). Du har mulighed for at aflyse eller ændre din booking frem til 24 timer før den bookede aftale.
6.2. Hvis aftalen ikke er afbestilt eller ændret rettidigt, forbeholder GreenWash sig retten til at opkræve 50% altså halvdelen af Ydelsens fulde pris.
7. Nøgler
7.1. Du skal selv stå for nøgleoverdragelse i samarbejde med vores kollegaer. GreenWash påtager sig ikke noget ansvar for bortkomne nøgler eller lignende.
8. Betaling
8.1. Medmindre andet fremgår, skal brugere af Platformen følge de til enhver tid gældende retningslinjer for booking og betaling af Ydelser. Bruger og Medarbejdere kan ikke fravige de priser, der er fastsat af GreenWash. Enhver omgåelse medfører øjeblikkelig eksklusion fra Platformen.
8.2. Dine kortoplysninger bliver håndteret af Stripe 3D Secure, som har det højeste sikkerhedsniveau inden for online betalingsløsninger. GreenWash har således ikke adgang til dine kortoplysninger og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelt misbrug af dine kortoplysninger.
8.3. Du kan slette, forny eller ændre dit kort tilknyttet din profil under menuen konto.
8.4. Når Ydelserne er udført, fremsendes elektronisk betalingslink via e-mail, sms eller lign. Af linket fremgår dét beløb som blev oplyst ved booking af Ydelsen.
8.5 Skader og Forsikring
8.6. GreenWash er dækket af forsikring i tilfælde af et skader/uheld på arbejdsstedet. Bemærk at skader på ruder som f.eks. stenslag skal angives når du foretager en bestilling.
8.7. GreenWash garanterer ikke for eventuelle lakskader i forbindelse med affoliering af biler.
9. Priser
9.1. Priserne for Ydelserne er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms. Priserne kan variere afhængigt af biltype, valgt Ydelse og eventuelle tillæg.
9.2. GreenWash forbeholder sig retten til at ændre priserne til enhver tid. Prisændringer vil dog ikke have effekt på bookinger, der er foretaget og bekræftet inden prisændringens ikrafttræden.
10. Reklamation
10.1. Du har 24 timer efter endt Ydelse til at reklamere over eventuelle fejl og mangler ved Ydelsen. Reklamation skal ske via e-mail til info@greenwash.nu.
10.2. GreenWash vil i samarbejde med vores medarbejdere undersøge din reklamation og reagere hurtigst muligt.
10.3. Ved berettigede reklamationer vil GreenWash enten tilbyde at omlevere Ydelsen eller tilbagebetale den fulde købesum.
11. Ansvar
11.1. GreenWash er kun ansvarlig for direkte skader, der er forårsaget af GreenWashs forsømmelse. GreenWash er ikke ansvarlig for indirekte skader, herunder tabt fortjeneste, driftstab eller andre økonomiske tab.
11.2. GreenWash er ikke ansvarlig for skader, der er forårsaget af Medarbejderen eller andre tredjemænd.
11.3. Du er ansvarlig for at sikre, at din bil er i lovlig stand og for at overholde alle gældende love og regler ved brug af Platformen.
12. Tvister
12.1. Enhver tvist mellem GreenWash og en bruger af Platformen skal afgøres ved de danske domstole med Københavns Byret som værneting.
13. Ændringer i betingelserne
13.1. GreenWash forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser til enhver tid.
13.2. Ændringer i betingelserne vil blive annonceret på Platformen og vil træde i kraft 30 dage efter annonceringen.
14. Gældende ret
14.1. Disse betingelser er underlagt dansk ret.
15. Kontakt
15.1. Hvis du har spørgsmål til disse betingelser, kan du kontakte GreenWash via e-mail på info@greenwash.nu.
16. Forbrugerinformation
16.1. Du kan finde mere information om forbrugerrettigheder på https://www.forbrugerombudsmanden.dk/.
Andre vilkår
17. Anvendelse af cookies
GreenWash bruger cookies til at forbedre din oplevelse af Platformen.
GreenWash bruger cookies og andre identifikationsteknologier på vores Platform, mobilapplikationer, elektroniske kommunikationsmedier til en række formål, bl.a. til at verificere brugere, huske brugerpræferencer og -indstillinger, analysere trafikken og tendenser på webstedet og generelt til at forstå online adfærd og -interesser hos de mennesker, der bruger vores Platform. Her kan du læse mere om de typer af cookies, vi benytter, hvorfor vi bruger dem, og hvordan du kan udføre dine valg.
Du har ret til at vælge, om du vil acceptere cookies eller ej. De er dog en vigtig del af, hvordan vores Platform fungerer, så du bør være opmærksom på, at hvis du vælger at afvise eller fjerne cookies, kan det påvirke Platformens tilgængelighed og funktion.
De fleste webbrowsere er som standard indstillet til at acceptere cookies. Hvis du ønsker det, kan du normalt vælge at indstille din browser til at fjerne eller afvise browser cookies. For at gøre dette, skal du følge de instruktionerne i browseren, der normalt findes under menuen „Hjælp“ eller „Indstillinger“. Nogle eksterne parter giver også mulighed for at afvise deres cookies ved at klikke direkte på fravalgslinket. Vi har angivet de tilfælde, hvor det er muligt i tabellen ovenfor.
18. Behandling af personoplysninger
GreenWash behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores [Datapolitik].
19. Annoncering
Platformen kan indeholde annoncer fra tredjeparter. GreenWash er ikke ansvarlig for indholdet af disse annoncer.
20. Forbehold
GreenWash kan ikke garantere, at Platformen altid er tilgængelig eller fejlfri. GreenWash forbeholder sig retten til at lukke Platformen midlertidigt eller permanent uden varsel.
21. Afsluttende bestemmelser
Disse betingelser udgør den samlede aftale mellem GreenWash og dig.
Hvis en bestemmelse i disse betingelser er ugyldig eller ufuldstændig, vil den resterende del af betingelserne fortsat være gældende.
22. Tak for din brug af GreenWash!
Vi håber, at du er tilfreds med vores service.
Version: 1.0
Dato: 2024-03-04
Datapolitik/personoplysninger
Hos GreenWash passer vi godt på dine data, og deler dem aldrig med andre, med mindre, du har givet os lov, eller der er et andet retligt grundlag for behandlingen af dine personoplysninger. Det kan eksempelvis være GreenWashs opfyldelse af en retlig forpligtelse, eller en opfyldelse af en aftale med dig. Vi respekterer dine personlige oplysninger. Vi har aldrig solgt og vil aldrig sælge dem til tredjeparter. Vores politik er, at vi udelukkende bruger dine data til at give dig den bedste og mest relevante købsoplevelse, så vi kan gøre din hverdag nemmere, Vi gør derudover alt for at sikre, at brugen af dine data bliver mere gennemskuelig for dig. I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan GreenWash indsamler og bruger de personoplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du besøger vores hjemmeside og anvender de forskellige services og funktioner, som vi tilbyder.
1. Du skal oprette dig som bruger på Platformen med en privat konto til eget brug for at booke en Ydelse. Du er ikke forpligtiget til at dele dit password eller lignende. Du er fuldt ansvarlig for de aktiviteter, som sker via din brugerprofil og konto. GreenWash fraskriver sig ethvert ansvar i den forbindelse. Hvis du får mistanke om, at der har været uautoriseret brug af din konto på Platformen, skal du øjeblikkeligt kontakte GreenWash. Hvis du afgiver personoplysninger om andre end dig selv, opfordrer vi dig til først at indhente samtykke fra disse personer til afgivelse af oplysningerne.
2. GreenWash registrerer og behandler ingen følsomme personoplysninger. Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.
3. For at blive bruger på Platformen skal du indtaste følgende oplysninger, som du ved oprettelsen giver GreenWash samtykke til at registrere og behandle: Navn, telefonnummer, e-mail. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere Ydelsen til dig.
4. GreenWash indsamler de oplysninger, du giver direkte til os, såsom når du opretter eller redigerer din konto, anmoder om Ydelser, kontakter kundesupport eller på anden måde kommunikerer med os. Disse oplysninger kan omfatte: e-mail, telefonnummer, betalingsmetode, Ydelser, bookingmeddelser og andre oplysninger, som du vælger at give til os i forbindelse med oprettelse af din profil.
5. Oplysninger om brug og præferencer: Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer på Platformen ved booking af Ydelser, udtrykte præferencer og valgte indstillinger. I nogle tilfælde indsamler vi oplysninger ved hjælp af cookies og lignende teknologier, der opretter og vedligeholder unikke identifikatorer. Du kan læse mere i vores erklæring herom på hjemmesiden under betingelser. Vi kan også indsamle oplysninger fra samarbejdspartnere, applikationer, sociale medier og lignende.
6. Du giver samtykke til at modparten, i de på platformen formidlede opgaver, kan afgive anmeldelser. For at sikre, at anmeldelser er relevante og valide, foretager GreenWash løbende stikprøvekontrol heraf.
7. Log-oplysninger: Når du anvender Platformen, indsamler vi server-logs, der kan omfatte oplysninger såsom IP-adresse, adgangsdato og -tidspunkt, app-funktioner eller viste sider, app-nedbrud og andre systemaktiviteter, browsertype samt det tredjeparts websted eller tjenesteydelse, du benyttede, før du interagerede med vores Platform.
8. Brug af oplysninger. Vi bruger de oplysninger, vi indsamler om dig, til at levere, vedligeholde og forbedre vores Platform, herunder for eksempel muliggøre betalinger, sende kvitteringer, facilitere Ydelser og evt. andre produkter, som du anmoder om (og sende relaterede oplysninger), udvikle nye funktioner, yde kundesupport til dig og GreenWash’ medarbejder, udvikle sikkerhedsfunktioner, godkende brugere og sende produktopdateringer samt administrative meddelelser, udføre interne transaktioner for eksempelvis at forebygge svindel med og misbrug af Platformen, finde softwarefejl og operationelle problemer og overvåge samt analysere tendenser i aktiviteter og brug. Vi kan endvidere bruge oplysningerne til at muliggøre kommunikation mellem dig og en GreenWash’ medarbejder samt sende beskeder til dig, som vi mener kan have din interesse, herunder oplysninger om produkter, tjenesteydelser, reklamekampagner, og nyheder fra GreenWash .
9. Deling af oplysninger. Vi kan dele dine oplysninger med Medarbejdere og andre personale relevante for levering af Ydelsen, så de kan levere den Ydelse, du beder om. Platformen kan også integreres med funktioner til deling på sociale medier og andre relaterede værktøjer, der giver dig mulighed for at dele dine handlinger på Platformen med andre apps, websteder eller medier, eller omvendt. Din brug af sådanne funktioner aktiverer deling af oplysninger med venner og offentligheden, afhængigt af dine indstillinger til deling på sociale medier. To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC. Og Facebook Inc. er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45. Kopi af Google LLC’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI Kopi af Facebook Inc.’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000GnywAAC&status=Active
10. Analyse og markedsføringstjenester der leveres af andre. Vi kan anvende dine oplysninger i forbindelse med analyse og markedsføringstjeneste, der leveres af samarbejdspartnere med henblik på at levere varer eller tjenesteydelser bredt relateret til Ydelsen.
11. Du kan til enhver tid rette dine kontooplysninger ved at logge ind på Platformen. Vær opmærksom på, at i nogle tilfælde kan vi beholde visse oplysninger om dig, som det er påkrævet ved lov, eller til lovlige forretningsmæssige formål i den udstrækning, det er tilladt i henhold til lovgivningen.
12. Så længe du er kunde hos os opbevarer vi dine persondata. Vi gemmer dine persondata i 3 år efter, du sidst har købt en ydelse på GreenWash.nu. Dette gør vi for at sikre at du får en god og relevant kundeoplevelse, når du vender tilbage for at købe nye ydelser. Vi gemmer også dine fakturaer i op til 6 år i henhold til bogføringsloven. Har du ikke købt ydelser i 3 år, vil alle dine data blive anonymiseret, og dine personhenførbare data vil blive slettet. Din kundeprofil vil ligeledes blive lukket.
13. Indsigt og sletning af oplysninger. Du har i henhold til lov om personoplysninger ret til at gøre indsigelse mod såvel indsamlingen som de videre behandling af nævnte oplysninger, og kan med visse lovbestemte undtagelser få besked af GreenWash, som er dataansvarlig, om, hvilke oplysninger, der indsamles om dig. Du har også ret til at tilbagekalde et samtykke.
14. SIKKERHEDEN FOR DIG. Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Det er kun vores medarbejdere, der har et sagligt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, som har adgang til dem. Alle medarbejdere er desuden underlagt tavshedspligt.
15. Hvis vi foretager ændringer i persondatapolitikken, vil du blive orienteret om dette næste gang du besøger vores site.
16. VERSIONER. Dette er version 1 af GreenWash ApS persondatapolitik dateret den 04-03-2024
17. Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.
18. Klage over behandlingen af personoplysninger. Hvis du vil klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan det ske til den dataansvarlige (DPO), Mikail mc@greenwash.nu eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, dt@datatilsynet.dk.
Forbehold for ændringer
GreenWash forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser til enhver tid. Ændringer i betingelserne vil blive annonceret på Platformen og vil træde i kraft 30 dage efter annonceringen.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til disse betingelser, kan du kontakte GreenWash via e-mail på info@greenwash.nu.
Abonnementsbetingelser for GreenWash
Generelt:
- GreenWash tilbyder bilrengøring på abonnement via “GreenWash Online Booking”.
- Abonnementet giver adgang til et antal årlige bilrengøringer, der defineres i det valgte abonnement.
- Kunden kan tilmelde sin bil via GreenWash app eller hjemmeside.
- Ved tilmelding accepteres automatisk månedlig betaling.
- Første abonnementsbetaling falder ved bestilling.
- Abonnementet kan justeres op eller ned i antal rengøringer.
- Opsigelse kan foretages via GreenWash app, hjemmeside eller e-mail.
Betaling:
- Abonnementsbetaling foregår automatisk via betalingskort.
- Kvitteringer kan ses i GreenWash app eller på hjemmesiden.
- Eventuelle restancer skal betales ved opsigelse.
Fortrydelsesret:
- Forbrugere har 14 dages fortrydelsesret fra modtagelse af bekræftelse på abonnementet.
- Fortrydelsesretten bortfalder ved brug af abonnementet inden for 14 dage.
Klageadgang:
- Eventuelle klager kan rettes til GreenWash via e-mail eller skriftligt.
- GreenWash vil besvare klagen hurtigst muligt.
Bemærk:
- GreenWash gavekort kan ikke bruges til betaling af abonnement.
- Ved misbrug eller manglende betaling kan GreenWash ophæve abonnementet.
- Forbrugere kan finde mere information om forbrugerrettigheder på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte GreenWash:
- E-mail: info@greenwash.nu
- Telefon: +45 50 16 19 40